Vores forretning
Vi ved, hvor vigtigt vand er for dig og din hverdag. Vi arbejder i døgndrift for at sikre, at der altid er rent vand i hanen, og at du kan komme af med dit spildevand, dag og nat. Også når himlen åbner sig, og regnen vælter ned over os. Spildevandet skal renses, så det kan ledes ud i havet og indgå i naturens kredsløb.
Novafos er ejet af ni kommuner: Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Det er vores ejerkommuner, der udpeger vores bestyrelse. De fleste kommuner har udpeget deres borgmester. I bestyrelsen sidder også forbrugerrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter.
Udover bestyrelsen for Novafos A/S har vi en bestyrelse for Novafos Spildevand Ballerup A/S og Novafos Vand Ballerup A/S samt en bestyrelse for Novafos Måløv Rens A/S.
I Novafos har vi et ledelsessystem, der skal sikre, at vi lever op til vores visioner og værdier, at vi tager ansvar for samfundet omkring os, og ikke mindst at vi har en høj kvalitet i vores daglige arbejde. Derfor er vi certificeret efter flere nationale og internationale standarder. Det betyder, at vi kan dokumentere, at vi har styr på vores processer og den måde, vi løser vores opgaver på – lige fra vi indvinder grundvandet, til vi udleder det rensede spildevand. Certificeringen betyder, at vi hvert år bliver auditeret af eksterne auditører. Hvert tredje år bliver vi recertificeret.
I 2023 har vi fortsat arbejdet med vores fire fokusområder, som afspejler vores organisation og vores arbejde med FN’s verdensmål.
Robust drikkevand
Novafos har en robust drikkevandsforsyning – med særligt fokus på miljøfremmede stoffer.
Klimatilpasning
Novafos har reduceret overløb fra afløbssystemet til vandområder.
Energineutral rensning
Novafos har energineutral håndtering af spildevand.
CO2-reduktion
Novafos har reduceret CO2-footprint fra anlægsprojekter.
Med afsæt i fokusområderne har vi arbejdet med tre kerneindsatser og tre særlige indsatser.
Kerneindsatser
Sikre rent drikkevand
- Sikker vandforsyning
- Sikre en optimal vandforsyningsstruktur
- Minimere pesticidindhold i drikkevandet
Klimatilpasning
- Sikker spildevandsafledning
- Sikker regnvandsafledning
- Reducere miljøpåvirkning
Optimere spildevandsbehandling
- Sikker spildevandsbehandling
- Sikre en optimal rensestruktur
- Reducere miljøpåvirkning
Særlige indsatser
Udvikle partnerskaber
- Samarbejde på tværs af forsyninger, kommuner og private parter
- Udvikle nye forbedrede rensemetoder og genanvende ressourcer
Bygge bæredygtigt
- Sikre miljørigtigt indkøb
- Udvikle koncept for bæredygtige anlægsprojekter
Effektivisere
- Digitalisering
- Asset management
- Kompetenceudvikling
- Optimere arbejdsmiljø
Her holder vi til
Novafos er vand- og spildevandsselskab i Allerød, Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Hørsholm og Rudersdal Kommuner. Vi leverer drikkevand til en stor del af forbrugerne i kommunerne og tager hånd om regnvand og spildevand i de ni kommuner.